Materialer
Her lægger vi relevante materialer frem bl.a. fra møder.
Opsamling fra Informationsmøde om Energipark Give
Afholdt den 16. juni 2026 i Center Thyregod
Opsamling fra Informationsmøde
Slides fra oplæg ved Jens Ejner Christensen, borgmester
Slides fra oplæg ved Michael Sloth, direktør for Teknik & Miljø
Slides fra oplæg ved Lars Buksti, planchef
Byrådet fulgte op på informationsmødet med opklarende spørgsmål.
1. Hvad er status for Energiparkens tilslutning til energinet?
Forvaltningen har udarbejdet et notat om nettilslutning som svar på spørgsmålet.
2. Vindmøller og symmetri mellem vinger og nav. Hvordan er møllerne dimensioneret?
Forvaltningen har udarbejdet følgende svar til byrådet:
Det er korrekt, at Eurowind har ansøgt om Vestas V162 med en navhøjde på 99 meter. Det betyder, at der er 81 meter lange vinger (V162 angiver diameter), og at spidsen af vingen dermed vil være 180 meter i højeste punkt (81+99 meter) – og omvendt 18 meter i laveste punkt (99-81 meter).
Møllen vil altså ikke have de ”idealmål” som Niels Clemmesen efterlyser. Niels forslag vil enten forkorte vingelængden (fra 81 meter til 60 meter) eller forhøje tårnet med 61 meter (fra 99 meter til 160 meter).
Møllens produktion afspejler det ”høstede” areal (som gammel skoleleder ved du, at arealet af en cirkel er lig med radius i anden potens gange pii). En mølle med 60 meter vinger har et areal, der er 45 % mindre end en mølle med 81 meter vinger. Effekten pr mølle bliver så – omtrent – 4 MW fremfor 7,2 MW. Udviklingen inden for vindmølleteknologi har betydet, at moderne vindmøller generelt er større og har andre proportioner end ældre mølletyper. De mindre møller, som man kender fra tidligere, produceres generelt ikke længere til større vindprojekter, da nutidens møller er udviklet til at udnytte vindressourcen mere effektivt og producere væsentligt mere elektricitet pr. mølle. Det betyder, at moderne vindmøller ofte har et andet visuelt udtryk end ældre generationer af møller.
Som en del af miljøvurderingen vil der blive udarbejdet visualiseringer, som viser vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet, herunder deres fremtræden i forskellige afstande og fra forskellige betragtningspunkter. Fra mange steder vil det desuden ikke være muligt at se hele mølletårnet på grund af terræn, beplantning mm. Eurowind har på Energiparkgive.dk lavet følgende foreløbige visualisering.
3. Hvordan sikrer vi at solcellerne ikke viser sig at efterlade farlige stoffer?
Forvaltningen har udarbejdet følgende svar til byrådet:
Emnet er belyst flere gange, og der er ikke noget, der indikerer at der skulle være PFAS-udvaskning fra kinesiske solceller. Ved projektet i Haastrup-Viuf undersøgte Kolding Kommune emnet gennem en analyse hos DTU:
”Studiet, som er foretaget af DTU Sustain, viser, at risikoen for PFAS-forurening fra de undersøgte solcellepaneler er minimal. Studiet viser bl.a., at det naturlige nedfald af PFAS over to måneder er 100-500 gange højere end den anslåede samlede mængde af PFAS, der kan frigives fra overfladerne af de testede solceller.”